Pentagon UFO-videoerne

I april måned 2020 frigav Pentagon tre videoer af UAPs (unidentified aerial phenomena) eller blot UFOer som den slags blev kaldt før i tiden (1, 2). Det var ganske bemærkelsesværdigt, at det amerikanske forsvarsministerium på den måde medgav, at man var i besiddelse af fotografisk evidens for eksistensen af nogle objekter i himmelrummet, som ikke kunne forklares rationelt.

“The Department of Defense has authorized the release of three unclassified Navy videos, one taken in November 2004 and the other two in January 2015, which have been circulating in the public domain after unauthorized releases in 2007 and 2017. The U.S. Navy previously acknowledged that these videos circulating in the public domain were indeed Navy videos. After a thorough review, the department has determined that the authorized release of these unclassified videos does not reveal any sensitive capabilities or systems, and does not impinge on any subsequent investigations of military air space incursions by unidentified aerial phenomena. DOD is releasing the videos in order to clear up any misconceptions by the public on whether or not the footage that has been circulating was real, or whether or not there is more to the videos. The aerial phenomena observed in the videos remain characterized as “unidentified.” The released videos can be found at the Naval Air Systems Command FOIA Reading Room: https://www.navair.navy.mil/foia/documents.”

Når det kom til stykket var de grynede sort/hvid videoer i sig selv ikke specielt opsigtsvækkende. Det opsigtsvækkende var de historier, som foldede sig omkring videoerne… fortalt af involverede personer i det amerikanske forsvar, heriblandt piloter og radarpersonale.

En anden opsigtsvækkende ting er, at Pentagon formentlig slet ikke ville have frigivet de tre videoer, hvis det ikke var fordi, at de allerede var blevet lækket til offentligheden tilbage i december 2017 – i forlængelse af en dybdegående og afslørende artikel omkring UFO-fænomenet i New York Times (3). Efter visse forlydender har én af videoerne cirkuleret i internet-fora allerede flere år tidligere (4).

Videoerne kan ses her:

“FLIR”-videoen fra 2004. Varighed 76 sekunder.
“GIMBAL”-videoen fra 2015. Varighed: 35 sekunder
“GOFAST”-videoen, også fra 2015. Varighed: 35 sekunder.

”FLIR” videoen er fra en episode helt tilbage fra 2004. Den blev optaget fra et kampfly (F/A-18 Super Hornet) ud for kysten ved San Diego i forbindelse med en flådeøvelse. Ifølge AARO er der ikke mere data end videoen at forholde sig til (5). Til gengæld har flere erfarne kamppiloter og radarpersonale føjet deres vidnesbyrd til episoden. Her blev det fremstillet at objektet lignede en tic tac (mintpastil), som kunne tilbagelægge store distancer på kortere tid end noget menneskeskabt teknologi er i stand til. Chad Underwood, der filmede og navngav tic tac’en har også rapporteret, at der efter missionen var både FLIR- og radaroptagelser, som understøttede hinanden (6).

”GIMBAL” og ”GOFAST” videoerne er fra en episode i 2015. Her lykkedes det kamppiloter at optage videoer af UFOer efter flere gange at have observeret objekter i luften under træningsmissionen ud for den amerikanske østkyst. Udover videoerne er der piloter, som bl.a. har givet vidnesbyrd om deres near-miss kontakt med ukendte flyvende objekter i luftrummet under flyvninger (7).

Hvis man gennemser videoerne kan man nemt blive skuffet, hvis man forestiller sig, at de i sig selv skulle være et endegyldigt bevis på, at der er ikke-menneskeskabt teknologi i skyerne over os. Fortællingen bliver dog langt mere overbevisende, hvis øjenvidneberetninger og radardata inkluderes. Det kommer der mere om i fremtidige indlæg.

Læs indlægget om USS Nimitz sagen her.

Læs indlægget om USS Theodore Roosevelt sagen her.

[Opdateret: 15-08-2024]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *