Ufomyter og whistleblowere

Jeg har netop fået tygget mig igennem Before Roswell: Mussolini, Magenta and the first UFO crash. Det tog et stykke tid at nå frem til sidste side, mest fordi hele sagen kunne være fremlagt på en brøkdel af de ca 250 sider jeg måtte kæmpe mig igennem.

Ikke desto mindre har bogen en vigtig pointe; en påstået indsamling af et UFO-fartøj i Italien tilbage i 1933, er en historie uden nogen form for lødig dokumentation. 

Årsagen til at det er en væsentlig pointe er, at whistleblower David Grusch i 2023 i fuld offentlighed og under ed fremlagde Magenta-styrtet, som et eksempel på ikke-jordisk teknologi, som den amerikanske stat er kommet i besiddelse af.

Samme mønster kan følges, hvis man følger konklusionen på en anden bog, jeg har læst for nylig: The Roswell UFO Crash fra 2000 af Kal K. Korff. I denne bog piller forfatteren ganske effektivt myten om et UFO styrt ved Roswell fra hinanden. 

Ikke desto mindre er der flere troværdige whistleblowere med inside-viden, der støtter op om hændelsen, som var den faktuel.

Dette får mig til at tænke, at hvis ellers tilsyneladende troværdige whistleblowere har fejltolket oplysninger om myter som disse, hvad kan de så ellers have fået galt i halsen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *