De to mest interessante videoer af UFO relateret materiale frigivet fra USAs krigsministerium er “DOW-UAP-PR055, Sperical UAP over AFG in and out of clouds 23 nov 2020” og “DOW-UAP-PR051, Syrian UAP instant acceleration” – se nedenfor. Begge videoer er i øvrigt blevet tidligere lækket på den amerikanske podcast Weaponized.
Denne video viser tilsyneladende et disc-formet objekt, som bevæger sig unormalt gennem et skydække. Internettets detektiver diskuterer frem og tilbage om hvorvidt det blot er et kamera artefakt (lens flare) eller ej:
Denne video viser et objekt, som når kamerasystemet er ved at indfange det, tilsyneladende udviser instantan acceleration. Her diskuteres det igen om det er en anden type kamera artefakt (kamera parallakse) eller ej:
Efter min mening burde man snarere diskutere, hvorfor AARO ikke har publiceret en dybdegående analyse af særligt disse to videoer. Med adgang til sensordata, der er maskerede i de udgivne videoer, og til eksperter, som ved hvad de ser på, ville det være muligt at komme frem til en mere lødig konklusion. Hvis AARO enten ikke har haft tilstrækkelig adgang til videomaterialet eller simpelt hen ikke har analyseret det, siger det en hel del om hvordan den officielle tilgang til UFO-fænomenet har været inden Trump kom med sin udmelding.
