Troværdige personer med vilde historier

En af de ting, der kan få mit hoved til at snurre er, at der efterhånden er rigtig mange personer, som har stået frem og erklæret, at de er overbevist om at USA’s regering er i besiddelse af ikke-jordisk teknologi. Er det i virkeligheden et systematisk forsøg på at dæmme op for en form for korruption, hvor store økonomiske ressourcer har været dirigeret til ukontrollerede programmer styret af “mørke kræfter” i efterretningstjenesten/forsvaret i samarbejde med private firmaer? Og hvordan har disse “mørke kræfter” haft held med at bruge UFO-myten til at tiltrække store summer penge til pseudoprogrammer. Og hvad er pengene så egentlig gået til?

Eller er der tale om at regeringen rent faktisk igennem dekader har skjult eksistensen af en hemmelig ikke-jordisk teknologi?

Det lyder for vildt.

Det, som gør det endnu vildere er at en hel del af de personer, som melder disse ting ud har været på tæt hold af, hvor de påståede programmer har været aktive. Og samtidig har de en baggrund, der gør dem troværdige udover det sædvanlige.

Her er nogle af dem:

David Grusch.

David Grusch var officer i det amerikanske luftvåben , med et alenlangt og velkrediteret CV. Via sit arbejde i the National Geospatial-Intelligence Agency (NGA) og National Reconnaisance Office (NRO) blev han engageret som repræsentant i the Unidentified Aerial Phenomena Task Force. Her var det hans opgave at grave i hvorvidt der eksisterer udokumenterede UFO-programmer i regerings-regi. Hans konklusion var at der rent faktisk eksisterer et hemmeligt program, hvis formål er at indfange og rekonstruere ikke-jordisk teknologi. Da hans indrapportering tilsyneladende blev bremset indgav han en såkaldt whistleblower complaint for at få lov til at videreformidle sin viden til det amerikanske senat.

I et interview med journalisten Ross Coultard leverede Grusch flere yderst opsigtsvækkende udtalelser omkring den amerikanske regerings engegement i at indsamle og rekonstruere ikke-jordisk teknologi. Flere af disse udsagn blev gentaget ved en efterfølgende høring i den amerikanske kongres i juli 2023.

Grusch said that he “was informed in the course of my official duties of a multi-decade UAP crash retrieval and reverse engineering program to which I was denied access” and that he believes that the U.S. government is in possession of UAP based on his interviews with 40 witnesses over four years. Grusch claimed in response to Congressional questions that the U.S. has retrieved “non-human” biological matter from the pilots of the crafts and that this “was the assessment of people with direct knowledge on the [UAP] program I talked to, that are currently still on the program”. When asked by U.S. Representative Tim Burchett during this July 26 hearing, if Grusch had “personal knowledge of people who’ve been harmed or injured in efforts to cover up or conceal” the government’s possession of “extraterrestrial technology,” Grusch said yes but that he was not able to provide details except within a SCIF. Fra Wikipedia

Det skal bemærkes, at Grusch’s udtalelser til kongressen blev leveret under ed. Selvom Grusch aldrig selv fik adgang til fysisk bevismateriale har han informationer om dokumenter, personer og lokaliteter på formodede indsamlede UFO’er. Disse informationer havde han ikke fået tilladelse til at videregive under ikke-klassificerede forhold. Hans ønske om at detaljere sine oplysninger i en såkaldt SCIF (sensitive compartmented information facility) foran kongresmedlemmer blev i første omgang forhindret, da han fik frataget sin klassificerede status efter hans ophør som efterretningsofficer. Nu kunne man sideløbende have arbejdet på, at udvalgte medlemmer af kongressen enten fik adgang til den rapport, som Grusch indgav ved sin whistleblower complaint eller ved at indkalde den Inspector General, der modtog indrapporteringen. Efterfølgende har der tilsyneladende været videreudvikling i sagen, men ikke meget, som har fundet vej til offentligheden.

Det bliver interessant, at se hvad der sker i 2024 !

Karl Nell.

Nell er en pensioneret oberst i den amerikanske hær. Skulle man have lyst til at blive mere end overvældet af Nells imponerende CV kan man fx gennemse denne video på Youtube. Når man atter har fået pusten efter at have hørt om oberst Nells kredentialer og engagementer i den amerikanske hær vil man måske forstå den vægt det har når han anbefaler David Grusch. Nell var hærens forbindelsesled til The UAP Task Force, som Grusch var en del af. Nell pointerer, at Grusch’s troværdighed er hævet over enhver tvivl. I et indlæg, der er udgivet på The Debrief tilføjede han desuden:

“His assertion concerning the existence of a terrestrial arms race occurring sub-rosa over the past eighty years focused on reverse engineering technologies of unknown origin is fundamentally correct, as is the indisputable realization that at least some of these technologies of unknown origin derive from non-human intelligence.” Udtalt af Karl Nell til journalisterne Leslie Kean og Ralph Blumenthal

Med tanke på hvilke luftlag inden for hæren og efterretningstjenesten Nell har bevæget sig i er dette et markant udsagn.

James Lacatski & Colm Kelleher.

Lacatski er raketforsker. Det er ikke nemt at afdække hans karriere, sikker pga. at efter et kortere engagement i den akademiske verden i midten af 1980’erne fik han påe et eller andet tidspunkt ansættelse i DIA (det amerikanske Defense Intelligence Agency). Kelleher er biokemiker med en PhD grad fra University of Dublin. Som en del af Advanced Aerospace Weapons System Application Program (AAWSAP) var Colm Kelleher og Lacatski involveret i at få indsamlet over 200.000 UFO rapporteringer i en enorm database. AAWSAP var et uklassificieret UFO-forskningsprojekt som blev initieret af USA’s regering i 2007. Det kørte i 5 år og blev støttet med $22 mio. Det var dog først i 2017, at projektet blev offentliggjort. Lacatski og Kelleher har sidenhen fået godkendelse til at udgive visse dele af de data, som de fik afdækket under projektet. De har ind til videre til sammen udgivet to bøger om emnet.

I en podcast (på billedet ses øverst Jeremy Corbell, George Knapp, nederst Colm Kelleher og James Lacatski fra podcasten), der køres af Jeremy Corbell og George Knapp, blev Lacatski konfronteret med en passage i den nyligt udgivne bog: Inside the US Government Covert UFO Program: Initial Revelations.

“At the conclusion of a 2011 meeting in the Capitol building with a U.S. Senator and an agency Under Secretary, Lacatski, the only one of this book’s authors present, posed a question. He stated that the United States was in possession of a craft of unknown origin and had successfully gained access to its interior. This craft had a streamlined configuration suitable for aerodynamic flight but no intakes, exhaust, wings, or control surfaces. In fact, it appeared not to have an engine, fuel tanks, or fuel. Lacatski asked: What was the purpose of this craft? Was it a life-support craft useful only for atmospheric reentry or what? If it was a spacecraft, then how did it operate” Lacatski, Kelleher & Knapp, 2023

Efter oplæsning af ovenstående afsnit i bogen spurgte Corbell direkte: “USA’s regering er i besiddelse af en UFO og har været i stand til at få adgang til dens indre?” Og som svar kom et simpelt og rungende svar: “Ja!” fra Lacatski.

Robert Sarbacher.

Sarbacher (1907-1986) havde flere universitetsgrader, heriblandt en doktorgrad i nuklear videnskab og fysik fra Harvard. Han læste bl.a. under Albert Einstein, og var en velanset videnskabsmand. Sammen med andre fremtrædende videnskabsfolk var Sarbacher i en årrække konsulent for det amerikanske forsvar (The U.S. Department of Defense Research and Development Board). Han var ikke selv direkte involveret i formodede UFO-programmer, men navngav andre højtagtede videnskabsmænd i 1940-50’erne, som efter sigende var: Vannevar Bush, John von Neumann og Robert Oppenheimer. Han opnåede også en del andenhåndsviden. I et memo fra 1950, der refererer til en samtale med Sarbacher afslører han viden om at emnet flyvende tallerkener (den daværende populære betegnelse for UFO’er) på det tidspunkt var det højest klassificerede i den amerikanske regering, selv på højere niveau end brint-bomben. Han oplyste også at den bagvedliggende teknologi var ukendt – og ret sikkert udenjordisk, men at der blev gjort en alvorlig indsats for at få det klarlagt – under ledelse af Vannevar Bush. Bush var en stor kanon i den amerikanske administration, og spillede bl.a. en kæmpe rolle for opstarten af Manhattan projektet i starten af 1940’erne og var en ligeledes en fremtrædende person i forbindelse med udvikling af tættere samarbejde mellem universiteter og den private sektor (the academic industrial complex). Bush selv bekræftede aldrig, at han ledede et projekt med et formål om af afdække UFO-teknologi. Sarbachers ovenstående udsagn vidner sådan set ikke direkte om andet end at USA’s føderale regering har taget UFO-emnet langt mere alvorligt end offentligheden fik at vide. Senere, i 1980’erne, gav Sarbacher dog en mere detaljeret udtalelse, som fremstår rimelig vild:

“There were reports that instruments or people operating these machines were also of very light weight, sufficient to withstand the tremendous deceleration and acceleration associated with their machinery,” Sarbacher told an inquirer in 1983. “I remember in talking with some of the people at the office that I got the impression these ‘aliens’ were constructed like certain insects we have observed on Earth, wherein because of the low mass the inertial forces involved in operating of these instruments would be quite low. I still do not know why the high order of classification has been given and why the denial of the existence of these devices.” Sarbacher could not recall where the crashes had taken place, but he did remember hearing of “extremely light and very tough” materials recovered from them. Gengivet fra fra howstuffworks

Som det er tilfældet med David Grusch er der tale om andenhåndsberetninger, og selvom Sarbacher fremstår yderst troværdig kan der naturligvis være blevet løjet for ham.

 

Det værste (eller måske det bedste) ved dette er, at der flere af denne type pålidelige personer, med tilsvarende historier. Det gælder både tidligere “whistleblowere” og aktuelle personer, der venter i kulissen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *