Så gjorde han det!
USAs præsident har bekendtgjort, at der skal igangsættes en proces, der fører til frigivelse af materiale, som måtte omhandle UFOer, UAPs, aliens og udenjordisk liv – se tweetet herunder.

Det sociale fælleskab #UFO Twitter på X har været på kogepunktet efter et kort interview og den efterfølgende skriftlige udmelding. Diskussioner har gået på hvad motivet for det har været og om det overhovedet fører til noget. Nogle mener, at det var en reaktion på tidligere præsident Obamas nylige udtalelse om at udenjordisk liv er en kendsgerning. Andre har argumenteret for at det må være et forsøg på at fjerne opmærksomheden fra andre igangværende aktviteter, som den kaotiske frigivelse af Epstein-dokumenterne eller en forestående invasion af Iran.
I bund og grund er årsagen ligegyldig, det er den videre handlingsplan det handler om. Flere amerikanske politikere har allerede grebet stafetten i håb om at det kan give momentum til at få vigtigt materiale frem i lyset – ikke mindst kongresmedlem Anna Paulina Luna, der er tovholder på Task Force on the Declassification of Federal Secrets.
“Thank you POTUS! As the congresswoman of the Task Force that investigates these subjects, we a re incredibly grateful for you doing this! I look forward to going through all the footage, photos, and reports with the public!” Tweet på X af Anna Paulina Luna.
Og det ender måske ikke med at der bliver trukket aliens op af formalinbeholder og flyvende tallerkner ud af hangarer – men forhåbentlig kommer det frem, hvad det er som er blevet holdt skjult fra offentligheden i så mange år – og ikke mindst hvorfor.
