For år tilbage faldt jeg over en del af et interview med en såkaldt UFO whistleblower ved navn Dan Burisch.
Jeg var, måske ikke helt retfærdigt, ikke længe om at afskrive Burisch som utroværdig, og dykkede ikke længere ned i hans historie og baggrund.
For nylig dukkede navnet Dan Burisch atter op. Jeg var begyndt at lytte til en interessant podcast: Dreamland Motel. Værten, Xander Jones, har gentagne gange trukket Burisch navn frem, ikke blot som en underholdende fortælling, men også som en potentiel troværdig vidneforklaring.
Efter eget udsagn er Dan Burisch en velrenommeret mikrobiolog med en ph.d. grad i biologi fra State University of New York (SUNY), Stony Brook.
På den baggrund blev Burisch rekrutteret til et højt klassificeret projekt, der fandt sted på S-4 i Area 51. Her indgik han i et team, der forsøgte at behandle en ‘alien’ kaldet J-Rod, med en neurodegenerativ lidelse pga. fejlslagen genetisk manipulation. Burisch knyttede efterhånden et følelsesmæssigt bånd til J-Rod når de kommunikerede telepatisk. Allerede her er historien ganske vild, men den bliver vildere endnu. Uden at gå i detaljer ender det med at Burisch i Ægypten sender den hensygnende J-Rod gennem en portal til en anden verden.Burisch var efter eget udsagn også involveret i et projekt, hvor han afdækkede ganesh-partikler, der kunne bruges til at reparere skader på celler. Det kommer næppe som en overraskelse, at Ganesh partikler ikke er beskrevet i den videnskabelige litteratur. Faktisk forekommer Burisch’ navn ikke på nogensomhelst peer
reviewed artikel, hvilket man kan undre sig over når han skulle være en velestimeret forsker.
Og det med at dokumentere sine credentials er noget Burisch har haft svært ved. Der er gjort flere forsøg på at opklare om Burisch skulle have lavet sin ph.d. på SUNY, men ingen rapport, ingen vejleder og ingen registre er fundet. Burisch’ forklaring er at efterretningstjenesten har slettet alle data om hans naturvidenskabelige uddannelse.
For mig lugter det ret meget af af Burisch er en person, der har været fascineret af Bob Lazars historie, og så har brugt den som inspiration for en endnu vildere fortælling.
Af en eller anden grund hælder Xander Jones og hans kollega Clint Weldon (der driver Night Shift) til at Dan Burisch taler sin sag med en vis overbevisning. Det skyldes til dels at Burisch er god til at trække nogle biologiske fagtermer ind i sin beskrivelse af oplevelserne med J-Rod. Han går dog ikke rigtig i detaljer, så det kunne lige så vel være at Burisch er velforberedt, har en god hukommelse kombineret med lysten og evnen til at udfolde en fantasifuld historie. Jeg have en lærer i folkeskolen, der kunne tryllebinde os elever med sine historefortællinger når vi havde ham som vikar. Når det lykkedes at overtale ham, kunne han på stående fod starte en fortælling baseret på et par få input, og føre den vidt omkring. Historierne var improviserede, men ofte dirigeret ind på emneområder, han havde læst om i avisen, i en historiebog eller lignende. Det var dog altid spændende – og altid det pure opspind.
Men i mit perspektiv falder hjulene faktisk af allerede af inden jeg kommer til at skulle forholde mig til den fantastiske historie; Burisch’ CV. Hvis Burisch vitterligt har opnået den Ph.D grad, som skulle være baggrunden for at han blev rekrutteret til S-4 ville det efterlade spor som ikke uden videre kan slettes. En væsentlig del af uddannelsen er videnskabelig publikation, og disse artikler kan ikke slettes uden at efterlade spor.
Derudover har historiens gang ikke været mild ved troværdigheden af de videnskabelige elementer af Burisch historie. J-Rod skulle være en repræsentant for en menneskerace fra fremtiden, bl.a. et resultat af et fejlslagent forsøg på genetisk manipulation. Kontakten til vores tidslinje var således et forsøg på at få hjælp til at rette op på den degenerative tilstand. Det giver således meget lidt mening, at søge hjælp hos en generation af forskere, hvor CRISPR/Cas9 gen-editering stadig hører fremtiden til (teknikken var stadig ikke kommet på banen da Burisch trådte frem med sin historie). Der er også andre ting som er off. Blandt andet nævnte Burisch, at J-Rods arvemateriale var svært at arbejde med fordi det havde En DNA triple helix struktur i stedet for en dobbelt helix. Der er næppe nogen evolutionær vej til at kromosomerne ender som
DNA triple helix, og stadig er funktionelt. Inspiration til triple helix strukturen er formentlig noget der er hentet fra filmen Species fra 1995 eller fra et afsnit af X-files.
Så jeg vil gå med til at Dan Burisch er en fantasifuld historiefortæller, med en god hukommelse for tillærte
detaljer, men ikke en whistleblower.