1948, November 23, München, Tyskland.
Omkring klokken 22:00 blev et rødtlysende objekt set i luften af en amerikansk pilot, der var lettet fra en nærliggende militærbase. Lyset bevægede sig i sydlig retning over München, skiftevis mod sydvest og sydøst. Piloten estimerede objektets hastighed til et sted mellem 200 og 600 mph, men med stor usikkerhed da han ikke kendte hvilken højde, det bevægede sig i. Piloten kontaktede basen for at få radaroplysninger på objektet. Radaroperatørerne meldte tilbage, at de ikke havde observeret noget, men da de tjekkede igen fangede de et mål i 27.000 fods højde, ca. 30 mil syd for München. Objektet havde en hastighed på omkring 900 mph. Piloten kunne verificere, at hans mål havde samme placering. Få minutter senere havde objektet bevæget sig til 50.000 fod og befandt sig 40 mil syd for München. Udover radar-markeringen blev objektet set af endnu en pilot.
Ved de efterfølgende undersøgelser blev det verificeret, at der ikke var vejrballoner eller andre fly i området på dette tidspunkt. Der var også konsensus om, at der ikke var amerikansk eksperimentel teknologi af den karakter i Tyskland. Der var således ingen umiddelbar forklaring på hvilket flyvende objekt, der kunne bevæge sig med 900 mph og stige omkring 23.000 fod på få minutter. Episoden udmærker sig ved at være den første rapportering af et uidentificeret objekt, der blev fanget både på radar og set med det blotte øje af piloter.
Der røg en rapport tilbage til USA, til Project Sign, den amerikanske stats UFO program, som var startet op samme år.
Episoden blev bl.a. beskrevet af Edward J. Ruppelt i The Report on Unidentified Flying Objects.