For mig ser det ud til at der bliver arbejdet på flere fronter på samme tid i forsøget på at få vækket både offentligheden og de amerikanske politikere – og få dem til at fatte, at der virkelig er noget som den amerikanske føderale regering holder skjult.
Dokumentaren Age of Disclosure fik en del forhåndsomtale, og der blev lagt op til at det for alvor kunne sparke til offentlighedens opfattelse af UFO-fænomenet. Filmen fik premiere i marts måned – og satte en tyk streg under, at der er mange velkrediterede personer inden for den amerikanske efterretningsverden, som har kendskab til at der hemmeligholdes information tilstedeværelsen af en ikke-jordisk intelligens. Ved premieren blev filmen dog vis for et begrænset publikum, og det er først for nylig, at der er lavet aftale om en bredere distribution via en streamingtjeneste, så spørgsmålet er om det bemærkelsesværdige lineup af UFO-bekræftende udsagn ender med at fise lidt ud i den blå luft.
Skywatcher Team har været aktive og har bl.a. udgivet andet afsnit af en videoserie, som dokumenterer deres ihærdige forsøg på dokumentere tilstedeværelsen af ikke-menneskabte himmelfænomener, som dog heller ikke kan tilskrives naturfænomener. Blandt andet har de lavet en provisorisk inddeling i UFO-typer baseret på deres observationer. Desuden har de udarbejdet en procedure for en videnskabelig tilgang til undersøgelse af UFO-fænomenet. Det måske mest bemærkelsesværdige fra den kant er, at Skywatcher Team påstår, at de er i besiddelse af flere metoder til at hidkalde UFO’er – heriblandt menneskelige psionics og en dog whistle. Det betyder også at de presser sig selv til at levere bemærkelsesværdig dokumentation, enten i form af overbevisende målinger af karakteristiske UFOer med flere typer observationsudstyr – eller i form af frembringelsen af en masseobservation.
Immaculate Constellation fik en del opmærksomhed ved den amerikanske kongreshøring, der fandt sted i november 2024, hvor journalist Michael Shellenberger fremlagde en rapport fra en whistleblower, der via adgang til hemmelige dokumenter bag Pentagons mure var faldet over klassificeret UFO-materiale. George Knapps sidekick, Jeremy Corbell, brugte forinden en del kræfter på at få den anonyme whistleblower præsenteret for kongresmedlemmer, og der var efterfølgende en del forvirring om hvorvidt det var Shellenberger eller Corbell, som havde stået for indleveringen af rapporten. Under alle omstændigheder påstod den anonyme kilde at Immaculate Constellation var navnet på et højt klassificeret program inden for det amerikanske statsapparat, med det formål at indsamle og bearbejde data omkring UFOer. I april måned i år valgte den anonyme kilde så at stå frem med navn i et interview med Knapp og Corbell. Whistleblower Matthew Brown valgte at træde frem for at beskytte sig selv, og udpluk af hans viden bliver offentliggjort over tre afsnit af podcasten Weaponized.
På det seneste har John Greenewald aka The Black Vault, haft travlt med at gøre de nyligt deklassificerede JFK-dokumenter tilgængelige. Han har dog også haft tid til at kigge i sin indbakke efter svar på nogle af sine FOIA (freedom of information act) ansøgninger om UFO-fænomenet. Blandt andet modtog han endelig svar på sin ansøgning om information omkring Unidentified Aerial Phenomena Task Force (UAPTF) – og kunne konkludere, at det var en organisation med mandat fra staten, men med langt mere omfattende organisering og beføjelser, end det har været delt med offentligheden. De dokumenter, som Greenewald modtog indeholdt stadig mange udstregninger, dvs tilbagholdelse af oplysninger om organisationen.
“These revelations directly contrast prior media portrayals of the UAPTF and those who ran it. Most notably, the New York Post previously cited an anonymous former DOD official who described the task force as a “complete and utter waste of money” and its former director, Jay Stratton, as “a complete nutjob.” The heavily redacted and SECRET-level classification of foundational documents, which are still partially withheld almost half a decade later, seemingly undermines this portrayal. The secrecy indicates the government viewed the task force’s mission and structure as sensitive and consequential, rather than frivolous or inconsequential.” Fra The Black Vault
I marts måned blev det annonceret, at tidligere whistleblower David Grusch er blevet ansat som special advisor i Task Force on the Declassification of Federal Secrets under kongresmedlem Eric Burlison. Der er dog endnu ikke kommet meget frem omkring Grusch’ aktiviteter i forbindelse med denne task force. Muligvis har han ansporet Eric Davis til at deltage i en briefing der for nylig blev afholdt i USA’s kongres. Fysikeren Davis har via sit kontraktarbejde omkring udvikling af innovative fremdriftsystemer for den amerikanske stat haft adgang til klassificeret materiale, og efter hans udsagn, også omkring ikke-jordisk teknologi. Ind til for nylig har han dog holdt lav profil, og tidligere formentlig videregivet oplysninger på anononym vis. Det er sandsynligt, at Davis har fodret Grusch med information om hvor han kunne finde mere materiale inden denne indgav sin complaint og trådte frem som whistleblower. Ved briefingen holdt Davis ikke igen; det mest bemærkelsesværdige var nok hans udsagn omkring det forskellige typer af ikke-jordiske væsener, der er kendskab til.
Kort før sin død gav Harald Malmgren et sidste interview med Jesse Michels i podcasten American Alchemy. Malmgreen var i sin tid en prominent geopolitisk rådgiver for flere amerikanske præsidenter. I interviewet leverede Malmgreen flere UFO nuggets omkring sin insider viden. Blandt andet snakkede han om at det var velkendt, at der kunne være tag alongs ved tests af atomvåben – og refererede bl.a. til The BlueGill Triple Prime Incident. Han fik endda forevist et stykke materiale, som efter sigende stammede fra et fartøj, som var bjerget efter et styrt, og fik briefing af CIA omkring udenjordisk teknologi.
Hver for sig kan disse indslag virke som kuriøsiteter – men tilsammen lægger det pres på idéen om, at det blot hallucinationer og opspind fra personer, der er desperate efter opmærksomhed.
Pilen peger på, at der fortsat bliver gjort en indsats for at skjule særlig information for offentligheden. Om det vitterligt er aliens, eller om det er et røgslør for en anden vild hemmelighed er måske på vej mod at komme for en dag?