Imminent – ny bog af Lue Elizindo

Så bliver der rørt i suppen igen! 

Netop i dag, den 20. august udkommer den længe ventede bogudgivelse, skrevet af Luis ‘Lue’ Elizondo, som har en særlig status inden for moderne UFOlogi.

Frem til 2017 havde Elizondo forskellige arbejdsopgaver inden for det amerikanske forsvarsministerium. Mens han var i Pentagon ledte han en overgang AATIP (Advanced Aerospace Threat Identification Program), som kørte frem til 2012), der havde til formål at undersøge potentielle  trusler for det amerikanske luftrum – inklusive UFOer. Elizondo kørte efter sigende sur i de bureaukratiske bremseklodser, som hindrede åbenhed om UFO-fænomenet, og trak sig fra efterretningstjenesten. Sidenhen havde han uofficielt en finger med i spillet da “Pentagon-videoerne” dukkede op i forbindelse med offentliggørelsen af hemmelige statslige UFO-programmer i New York Times.

Sidenhen er Elizondo blevet beskyldt for at have pustet sin rolle op til noget den ikke var – af både journalister og talspersoner fra Pentagon – mens andre har fastholdt at han er the real deal. Det ville også være lidt vildt at lyve om det og så vælge at sætte det på forsiden af sin egen bog.

Nu har han så fået mulighed for at tage bladet fra munden… i et vist omfang… for bogen skulle igennem en censur (DOPSR, Defense Office of Prepublication Review) hos forsvarsministeriet inden udgivelse. Ventetiden har gjort bogen til en af de mest imødesete udgivelser længe. Faktisk har det afstedkommet at flere passager og endda en udgave af hele teksten er blevet lækket før tid.

Med udgivelsen følger sikkert en masse interviews med Elizondo, en masse diskussioner mellem UFO-entusiaster og debunkers… kort sagt kommer der nok en opblussen af interessen for UFO fænomenet det næste stykke tid.Jeg har bestilt en udgave, som nok kommer med posten i starten af september. Jeg burde nok have købt en ebog-udgave så jeg kunne få instantan adgang; jeg har dog på fornemmelsen at der bliver masser af citater fra bogen at læse på rundt omkring, ind til bogen ligger i min postkasse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *