I 2011 blev der oprettet en Youtube-kanal under navnet ivan0135. I løbet af lidt over en måned blev der lagt 4 meget korte videosekvenser op på kanalen med noget kryptiske og samtidig meget sigende titler:
- Disclosure leaked ufo alien case video confidential documents old footage
- alien grey extraterrestrial zeta reticuli ufo leaked footage
- Ivan0135 about ALIEN and UFO documents
- alien grey extraterrestrial zeta reticuli, tape 06 – family vacation
Titlerne er (bevidst?) skrevet lidt sjusket, men de tilhørende beskrivelser er til gengæld oftest detaljerede, og underbygges også af tekst i selve videoerne. Brugeren eller brugerne bag ivan0135 præsenterer videoklippene som uddrag fra jordiske optagelser af ekstraterrestiale væsener i en periode fra starten af 1940’erne til begyndelsen af 1960’erne. Efter den fjerde video blev uploadet har der været total inaktivitet fra ivan0135, og ingen ved hvem der står bag.
Der har floreret mange forskellige videoer, som er blevet promoveret som dokumentation for, at aliens har besøgt vores planet – men langt de fleste er på den ene eller anden måde blevet afsløret som hoaxes. Det nok mest kendte eksempel er Alien Autopsy fra 1995, som ret hurtigt blev debunked. I 2006 erkendte Ray Santilli og Gary Shoefield offentligt, at de have skabt filmen bl.a. vha. papmache og indvolde fra dyr.
Videomaterialet fra ivan0135 har over flere omgange været diskuteret i nyhedsmedier og i særdeleshed i UFO-kredse. Den tilbagevendende interesse skyldes i høj grad, at filmoptagelserne fremstår med stor troværdighed i forhold til den tid de påstås at være fra. Bevægelser og mimik for den alien, som af uransagelige årsager benævnes skinny Bob, er også meget overbevisende.
Video #1, udgivet 11. april 2011:
Leaked air force ufo footage. Confidential. Classified document. 1942-1969. Relevant information: The video contains a sample edited fragments of tapes 01, 03 and 04 Tape duration: 180 min Total recorded duration: 1.260 min
Tape 01:
- Case 07/Tin bird 00:08:41 – 00:08:47
Tape 03:
- Case 15/Flying twin 00:27:11 – 00:27:13
- Case 15/Flying twin 00:27:34 – 00:27:39
Tape 04:
- Case 23/Blue boys 00:42:50 – 00:42:51
- Case 23/Blue boys 00:48:09 – 00:48:16
- Case 24/Blue boys meeting 00:47:30 – 00:47:32
- Case 24/Blue boys meeting 00:56:12 – 00:56:14
- Case 24/Blue boys meeting 00:58:26 – 00:58:28
Videoen indledes med et grynet logo for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, efterfulgt af to klip med flyvende tallerkener. Herefter ses et sekunds klip fra en alien encounter, efterfulgt af optagelse fra et crash site. Sidste klip ser ud til at være fra en obduktion.
Video #2, udgivet 2. maj 2011:
Tape duration: 180 min. Total recorded duration: 1.260 min.
Tape 05:
- Case 25/skinny Bob 00:08:42 – 00:08:50
- Case 25/skinny Bob 00:27:36 – 00:27:45
- Case 26/How to drive 00:55:07 – 00:55:12
Første klip viser skinny Bob siddende på en stol, mens han tilsyneladende interagerer med et eller andet foran sig. Ansigtsmimikken er markant. Andet klip viser en kameraoptagelse af skinny Bob fra fødder til hoved. Sidste klip viser tilsyneladende et betjeningspanel, som fremstår meget utydeligt.
Video #3, udgivet 9. maj 2011:
Ivan0135: In response to posts about the Documents
Denne video er et tekstrespons på nogle af de henvendelser, som de to første videoer har kastet af sig. Intet filmmateriale ledsager teksten, blot et fire-fingret alien håndaftryk.
Video #4, udgivet 18. maj 2011:
Tape 06:
Family Vacation. From the first contact in 1942, a series of diplomatic visits to discuss matters of mutual concern were planned. Under the treaty 23/04, these meetings would take place in secrecy, a limited number of special agents would escort visitors and they would only meet high ranking officers. According to the document 072 / E, at the meeting of 1961 there was an incident involving 3 subjects due to the violation of the agreement by the officers at the military base when they discovered that their arrival was been filmed with a hidden device without their consent. Under the treaty 23/04, the meetings would be confidential and filming or taking photographs would not be allowed. After the incident, the treaty was revised.
Videoen indeholder kun én optagelse af ganske få sekunders varighed, som viser op til flere aliens, som skinny Bob, der går rundt og ser sig omkring.
Hvis man lige ser bort fra at motiverne på videoerne er aliens og flyvende tallerkner vil jeg mene at de fleste, som ser optagelser virker ganske autentiske i forhold til, at de skulle være fra perioden 1941-1961. Det er blot én af de ting der gør videoerne interessante. Det andet er den virkelighedstro mimik som ses hos skinny Bob.
Steven Cambian, der kører podcasten Truthseekers lavede i 2023 et indslag om skinny Bob videoerne, og nævnte, at med sin egen baggrund, og samtale med andre dygtigere dukkemagere, mener han, at det ikke kan lade sig gøre at fabrikere en dukke eller silikonemodel, som har den type mimik – særligt de blinkende øjne gør indtryk. CGI (computer generated imagery) effekter alene eller i kombination med dukker eller udklædning er en mulighed. På den tid, i 2010-11, ville selv korte CGI genererede film have kostet væsentlige ressourcer at producere.
At nogle skulle have lagt så mange penge i et hoax uden efterfølgende at give en lyd fra sig har bidraget til mystikken omkring, hvorvidt optagelserne ivan0135 videoerne rent faktisk er autentiske.
Som nævnt har videoerne været underkastet rigtig meget opmærksomhed, og interessen bruser op igen med jævne mellemrum. Her i 2024 har Youtube-kanalen Zeta-files underkastet skinny Bob en grundig gennemgang. Den kilde som Zeta-files har brugt som reference er til dato den mest detaljerede og gennemgribende analyse af videomateriale jeg har set, måske med undtagelse af optagelser af mordet på JFK. Sitet hedder SKINNYBOB – a forensic analysis – dyk ned i det hvis du virkelig vil nørde videoerne.
Er videoerne fra autentiske optagelser eller et virkelig velgennemført hoax?
Min opfattelse er, at der er tale om et vildt godt fabrikeret materiale, som er sat op så det har det helt rette skær af gamle grynede optagelser, som samtidig også kan dække over eventuelle afslørende småfejl. Hvis jeg skal trække nogle argumenter frem så er det med baggrund i nogle af de analyser, som er lavet, særligt fra SKINNYBOB – a forensic analysis.
- Den eneste lyd, der høres på videoerne er lyden af en smalfilmsfremviser. Lyden er loopet, og derfor et udtryk for at det er en manipuleret effekt, som er lagt til videoklippene.
- Tidsstemplerne er med en font, der hedder Consolas, som blev udgivet i 2006, og er således tilført digitalt.
- Det er fundet at i alt fald en del af ridser/skader på nogle af videoerne, som får optagelserne til at se gamle ud, er digitale effekter som er tilført.
Alt i alt er optagelserne, reelle eller CGI baserede, blevet digitalt manipulerede i et vist omfang. I princippet kunne manipulationerne godt være udført på et autentisk materiale – men hvorfor gøre det, hvis der er tale om reelle og ægte optagelser?
Som så mange andre vil jeg virkelig gerne vide hvem der står bag ivan0135 og høre mere om hvad der er baggrunden for sammensætningen af videoklippene.