George Adamski

Havde man kaldt George Adamski for plattenslager tilbage i starten af 1960’erne ville man formentlig have lagt sig ud med en stor fraktion af tidens UFO-entusiaster, selv i Danmark. Adamskis beretninger om møder med rumvæsener fra Venus og rejser til Månen var blevet formidlet med tilstrækkelig overbevisning til, at historierne i flere kredse ukritisk blev viklet ind som en del af UFO-fænomenet – både i udlandet og i Danmark. Hvor Adamskis persona helt sikkert var med til at øge opmærksomheden omkring UFOer i tiden omkring 1950’erne og 1960’erne spillede han formentlig også en rolle for den generelle opfattelse af UFOlogi som værende useriøst at beskæftige sig med.

Adamski blev født i Polen i 1891 (som Wojciech Adamski), men voksede op i USA. Uden en formel uddannelse gjorde han militærtjeneste da han var 20’erne, og ernærede sig herefter ved forskellige former for ufaglært arbejde. Han begyndte at følge en nyreligiøs bevægelse, og efter nogen tid stiftede han sin egen, kaldet Royal Order of Tibet i Californien. I den forbindelse titulerede han sig selv som professor, hvilket med hans baggrund in mente, skal tages med et stort gran salt. På baggrund af sin religiøse orden havde Adamski hjemmel til at fremstille altervin under forbudstiden, hvor produktion, transport og salg af alkoholiske drikke var forbudt i USA. Efter sigende blev der fremstillet så rigelige mængder ekstra altervin i den tid, at det var en sorgens dag da spiritusforbuddet ophørte i 1933.

Fra omkring det tidspunkt i den sidste del af 1940’erne, hvor UFO-fænomenet begyndte at få noget mediedækning i USA og ind i 1950’erne havde Adamski også nogle UFO-observationer, som han ved flere lejligheder dokumenterede ved fotografier. I 1952 blev der føjet et dramatisk element til historien: I Colorado Desert mødte Adamski en smuk rummand fra Venus, der var landet i sit rumskib. Under deres samtale advarede rummanden (kaldet Orthon) bl.a. om den forestående fare ved atomkrig. Han delte velvilligt sine oplevelser i forsamlinger (ofte for et honorar).

Adamski havde siden hen flere møder med Orthon og andre ligesindede rumvæsener, blev inviteret på interplanetariske rejser og så bl.a. ved selvsyn at månens bagside var frodig og beboet. Han fremstillede også flere fotos af sine møder med de flyvende tallerkener.

Adamski ved sin stjernekikkert med kamera monteret.

Adamskis oplevelser og erfaringer med rumvæsener blev udgivet i op til flere bøger, der solgte godt, og som også blev oversat til dansk på foranledning af en dansk UFO-organisation. Faktisk kom Adamski også til Europa i 1963 (han havde tidligere besøgt kontinentet i 1959), og passerede ved den lejlighed gennem Danmark for et oplæg, hvor han tryllebandt mange af de tilhængere, der havde købt hans historie. Det var også på denne tur, at han efter eget udsagn besøgte Vatikanet og fik tildelt en Golden Medal of Honor efter en hemmelig audiens hos Paven. Adamskis ’fortjenstmedalje’ svarede dog nøjagtigt til en souvenir, der kunne købes i ’løs vægt’.

Adamskis fantastiske historier om belejlige møder med rumvæsener, når han var alene, og rejser til solsystemets beboelige planeter (og vores måne ikke at forglemme) klinger ikke rent i den forståelse vi har om planetsystemet i dag (bl.a. at temperaturen på Venus er over 400°). Men man må komme i hu, at på den tid var udforskningen af rummet i nærheden af vores planet stadig i sin vorden. Desuden var det generelt lidt mere møjsommeligt, at lave baggrundstjek på personer dengang. Og Adamski selv har haft en særegen karismatisk karaktér, der har kunnet sælge slangeolie.

Hvad med Adamskis tilsyneladende håndgribelige beviser for mødet med Orthon og co. i form af fotografier? Rumvæsenerne selv ønskede ikke at blive fotograferet. Og et magnetfelt inde i rumskibet ødelage tilsyneladende de fotografiske film. Til gengæld fik Adamski taget en række fotos af rumskibe fra landjorden.

Et af Adamskis kontroversielle UFO-fotos fra 1952.

Adamskis nok mest berømte foto-serie var fra det andet flygtige møde med rumfolket fra Venus i 1952. Tilsyneladende var der mange, som tog fotografierne for gode varer – men der var også en hel del skeptikere, der syntes at det mindede mistænkeligt meget om noget mere jordnært; en lampeskærm.

Der findes en række andre eksempler på, at det ikke er helt grundløst, når kritikere af Adamski har kaldt ham for professionel UFO-hoaxer og patologisk løgner. Det kan man bl.a. læse mere om i Marc Hallets detaljerede udgivelse om Adamskis meritter, i en opdateret og revideret udgave fra 2016.

Adamski døde i 1965.

 

Kildemateriale:

Marc Hallet: A Critical Appraisal of George Adamski. 2016. Internet Edition

Willy Wegner: Ufoer over Danmark, Bind 1: 1946-1964. 1989. Sphinx

Willy Wegner: Ufoer over Danmark, Bind 2: 1965-1990. 1990. Sphinx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *