Nu er jeg kommet i gang med Elizondos længe ventede bog om UFO-fænomenet, Imminent.
Efter omkring 30 siders læsning løb jeg dog ind i et emne som om noget udfordrede min vilje til at tro på Elizondos beretning: remote viewing.
Det virker måske lidt underligt at være åben for muligheden af at det er aliens som er årsag til mange af de uforklarlige hændelser gennem historien, og samtidig trække håndbremsen når talen falder på, at mennesker skulle have paranormale evner såsom evnen til telepati.
Lige siden at jeg oplevede tryllekunstneren James Randi afslørede Uri Geller og andre lignende “psykiske fænomener” som plattenslagere, har det ligget dybt i mig, at mentalister, clairvoyante, spåkoner osv. hører til i en uforpligtende cirkus-forestillin frem for i en videnskabelig debat.
Imidlertid er det Elizondos overbevisning, at remote viewing virker og at han selv og andre mere talentfulde viewere har brugt det som en succesfuld strategi i flere militære operationer.
Da jeg læste det begyndte jeg, ud fra mit eget verdensbillede, at lede efter en mulig forklaring… og den umiddelbare konklusion lægger en dæmper på lødigheden af informationen på de resterende 220 sider i Imminent.
Hvis jeg ikke kan forlige mig med at remote viewing er andet end røver-og-soldater pseudovidenskab, så må Elizondo enten lyve (eller kraftigt overdrive virkningen af remote viewing – i en grad så det nærmest svarer til at lyve) eller han er blevet ført grundigt bag lyset. Elizondo virker troværdig på mig så jeg hælder mest til det sidste.
På den anden side, hvis der var nogen der i begyndelsen af 1990’erne havde sagt til mig, at CIA var involveret i Project Stargate, ville min reaktion have været: “Du tager pis på mig!” Der var rent faktisk et reelt remote viewing program, støttet af den amerikanske stat. Og det blev også lukket ned igen, som Elizondo skriver, bare officielt af andre årsager end den han giver.
Og da jeg for en god ordens skyld lige ville tjekke op på, at det videnskabelige selskab er enige i at paranormale evner hører til i den pseudovidenskabelige skuffe, så er det nok den generelle konsensus – men alligevel efterlader J.B. Rhine fra Duke University et vist indtryk. Det var vistnok ham, der fandt på begrebet parapsykologi. I 1930’erne udførte han en række laboratorieforsøg, hvor nogle af de personer der deltog i såkaldte ESP-tests scorede væsentligt bedre end hvad statistikken dikterer ved tilfældighed. Hans resultater er kontroversielle af flere årsager, men det kan smøre fantasien.
Af samme årsag har jeg netop bestilt et sæt Zener cards.