Beatrice Villarroel, der har en PhD-grad i astronomi fra Uppsala universitet i Sverige står bag et par opsigtsvækkende videnskabelige publikationer om UAP (jeg vælger undtagelsesvis at kalde det for UAP i stedet for UFO’er, da det virker mere nøgternt i denne sammenhæng).
Den ene artikel er udkommet i Scientific Reports, hvor jeg selv har publiceret en artikel omkring et helt andet emne – uden at vide at tidsskriftet havde så stor diversitet i deres indhold.
Artiklens titel er: Transients in the Palomar Observatory Sky Survey (POSS-I) may be associated with nuclear testing and reports of unidentified anomalous phenomena.
Omdrejningspunktet er såkaldte transients, som Villaroel og co. har identificeret på en række fotografiske plader fra Palomar Observatoriet. Transients, kan opfattes som kortlivede stjernelignende objekter, der kan optræde på én fotoplade, men ikke på foregående og efterfølgende fotos. Det som er særligt opsigtsvækkende er at de digitaliserede fotoplader, som er undersøgt er fra før 1957, hvor den første kunstige satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb.
I artiklen fra Scientific Reports fandt Vallaroel og artiklens medforfatter, Stephen Bruehl, at der var en signifikant sammenhæng mellem nucleare våbenforsøg og fundne transients. De fandt også en lille men signifikant sammenhæng mellem observerede transients og indgivne UFO-rapporter.
Den anden artikel: Aligned, Multiple-transient Events in the First Palomar Sky Survey, blev udgivet næsten samtidig i Publications of the Astronomical Society of the Pacific.
I den artikel opsummerer Villarroel validiteten af disse observerede transients:
- Der er ikke tale om åbenlyse artefakter/fejl på de fotografiske plader – i alt fald i de tilfælde, som er blevet undersøgt nærmere
- Der er ikke andre kendte astronomiske fænomener, som kan forklare det antal transients, som er fundet
- Der kan ikke være tale om menneskeskabte satellitter, da det først blev aktuelt fra 1957
- Der er ikke tale om atmosfæriske objekter, som fly eller vejrballoner, hvis de optrådte på de langtidseksponerede fotografiske plader ville de danne lysstriber og være ufokuserede. Vejrballoner eller fly skulle er desuden for lavt på himlen, hvis de skulle reflektere lys fra solen, mens observatoriet affotograferer nattehimlen (se punktet nedenfor)
- Der var en tydelig sammenhæng mellem observationer af transients på himlen, hvor solen kunne ramme objekterne, i forhold til områder hvor jordens skygge dækkede for dem, hvis det blev antaget at de befandt sig i den geosynkrone bane (GEO) – enafstand på ca. 36.000 km fra jorden. Dette tyder på at objekterne reflekterede sollys, og understøtter desuden, at der ikke er tale om pladeartefakter, da de statistisk set burde fordele sig stokastisk på fotopladerne
- Hvis objekterne befandt sig i GEO ville de skulle reflektere lys i et kortvarigt (transient) glimt for ikke at efterlade lysstriber, ligesom hvis det var objekter lavere på himlen.
Se eventuelt videoen UFO/UAP/Techosignatures: The strange case of the Palomar Transient på YouTube.
Videnskabelige publikationer, som er peer reviewed er måske en af de bedste måder at få fjernet stigmatiseringen omkring UFO-fænomenet. Dels er der skeptiske videnskabsfolk, som må anerkende, at der findes lødige data, der ikke kan affejes med prosaiske forklaringer. Dels er der ægte nysgerrige videnskabsfolk, der vil blive inspireret til at tænke mere ud af boksen. Og endelig gør stærke håndgribelige data det sværere for de professionelle debunkere, at smide budbringeren under bussen.
Jeg ser frem til data fra andre observatorier, der kan understøtte observationerne fra Palomar observatoriet, og på hvilken forklaring, der i sidste ende bedst passer til disse data.