Age of Disclosure, officielt udgivet

Jeg har ved tidligere lejlighed nævnt dokumentarfilmen Age of Disclosure, som om noget skulle give et vidnesbyrd om, at der er hold i mange af historierne omkring den amerikanske stats hemmeligholdelse af materiale om UFOer.

Efter lidt problemer med at lave en aftale om distribution har filmen langt om længe haft en verdensomspændende premiere… dvs. den er vist ikke lige nået til Danmark endnu. Hvis man er utålmodig burde det kunne lade sig gøre at få adgang til filmen på Amazon Prime gennem via andre EU-lande.

Listen over højstående (nuværende og tidligere) embedsmænd er ganske imponerende; 34 personer – heriblandt:

  • Marco Rubio – nuværende U.S. Secretary of State (tidligere senator)
  • Sen. Kirsten Gillibrand – D-N.Y., medinitiativtager til Pentagon’s UAP-kontor
  • Sen. Mike Rounds – R-S.D., arbejder for større gennemsigtighed om UAP-data
  • James Clapper – tidligere Director of National Intelligence
  • Christopher Mellon – tidligere Deputy Assistant Secretary of Defense for Intelligence
  • Jay Stratton – tidligere leder af U.S. Government’s UAP Task Force
  • Luis Elizondo – tidligere leder af AATIP (Advanced Aerospace Threat Identification Program)
  • David Grusch – whistleblower og tidligere medlem af UAP Task Force
  • Dr. Garry Nolan – Stanford-professor med forskning i UAP-biologiske materialer
  • Eric Davis – fysiker med baggrund i avancerede forsvarsprojekter

Noget som undrer mig, ikke er blevet blæst mere op, hverken i USA eller herhjemme er, at USAs nuværende udenrigsminister er en af de personer, som har valgt at optræde i filmen.

Spørgsmålet er dog om Age of Disclosure kommer til at flytte nålen. I det mindste har der været lidt bredere medieomtale i USA, end ellers på det seneste. Med den hastige omsætning i nyhedsflowet, tyder det dog på, at der skal mere til, før det er noget, som bider sig fast og tages alvorligt. Måske noget i stil med, at præsident Donald Trump afholder en pressekonference, hvor der bliver kørt en flyvende tallerken og en beholder med en alien i formalin ind på scenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *